• iOS 4.3 kommer måske i næste uge

    Mange har efterhånden spurgt sig selv “hvornår kommer iOS 4.3?” og iOS 4.3 er efterhånden ved at være den længst ventede opdatering til iPhone, iPod, iPad og Apple TV til dato. Der har efterhånden været så mange rygter om udgivelsen at det er svært at vide hvad man skal tro, men ifølge BGR er der håb for at den nye iOS version udkommer i næste uge. Deres kilder hos Apple fortæller nemlig at koden til iOS 4.3 nu er helt færdiggjort og der derfor ikke vil komme flere ændringer før næste version. Det kan derfor betyde at iOS 4.3 er lige på trapperne.

     
  • Problemer med iBooks og jailbreak

    Da jeg for et par dage siden hentede iBooks undrede det mig at den preinstallerede Peter Plys-bog ikke ville åbne og fejlen “Der opstod et problem med konfigurering af iPhone. Gendan med iTunes og geninstaller iBooks.”, men det har nu vist sig ikke at være helt tilfældigt.

    Jailbreak hackeren Comex har opdaget at inden iBooks får lov til at åbne kopibeskyttede bøger forsøger programmet at køre et lille stykke usigneret kode(jailbreak kode, om man vil) og hvis det lykkes, så nægter iBooks at åbne bogen fordi systemet er jailbreaket. Det interessante er dog at det selvfølgelig også gør sig gældende for helt lovligt erhvervede ebøger.

    Jailbreak miljøet har fået retten i USA’s ord for at det er helt lovligt at jailbreake sin iPhone/iPod, men det vækker bekymring at Apple omgår denne afgørelse.

    Efter jeg hentede et par af de gratis bøger fra “butikken” opstod der ikke problemer, så det gør sig selvfølgelig kun gældende for købte bøger.

    Det er meget sandsynligt der snart kommer en “patch” tilgængelig til jailbreak miljøet der omgår Apples begrænsning og man kan således forvente endnu en “katten efter musen”-jagt mellem Apple og jailbreak miljøet.

    Til dem der er bange for at miste adgangen til deres købte bøger i iBooks kan jeg dog fortælle at løsningen på “fejlen” er at gendanne iOS fra iTunes og på den måde få sin enhed tilbage i Apples fængsel.

     
  • Google Maps turn-by-turn navigation

    Så er det snart muligt at bruge Google Maps som turn-by-turn GPS, ligesom man kan det på Android devices. Du skal dog have en jailbrake iPhone hvis du vil gøre brug af dette, da man skal have Cydia installeret og hente et program derfra.

    Det ærgeligt at Apple endnu ikke har fået implementeret denne idealle funktionalitet i iPhone, eller det er måske Google der lader vente på sig? Det er jo trods alt en fordel med indbygget navigation hos Android.

    Der er endnu ingen oplysninger om pris og hvornår den bliver udgivet.

    Kilde: modmyi

    Dette indlæg er skrevet af Muhammad som skriver om alt lige fra iPhone handsker til iPhone covers ovre hos iphonegorillaz.dk. Følg med hvis du er interesseret i interessante og spændende indlæg og tips & tricks til din iPhone.

     
  • Geohot som rapper


    Rapperen, øh, Jailbreak Hackeren Geohot aka George Hotz der i sidste måned blev sagsøgt for at udgive et jailbreak til Playstation 3 er nu blevet pålagt at stoppe med at distribuere jailbreaket. Desuden findes der en lang række ting han er blevet pålagt ikke at nævne offentlig vedrørende Sony. Hans svar til Sony: Lad os ta’ den “in the streets” i stedet for retten!
    Til dem der har lettere ved at forstå teksten på skrift kommer den her:

    Yo it’s geohot
    And for those that don’t know
    I’m getting sued by Sony
    Let’s take this out of the courtroom and into the streets
    I’m a beast, at the least, you’ll face me in the northeast
    Get my ire up, light my fire
    I’ll go harder then Eminem went at Mariah
    Call me a liar
    Pound me in the ass with no lube, chafing
    You’re fuckin’ with the dude who got the keys to your safe and
    Those that can’t do bring suits
    Cry to your Uncle Sam to settle disputes
    Thought you’d tackle this with a little more tact
    But then again fudgepackers, I don’t know Jack
    I shed a tear every time I think of Lik Sang
    But shit man, they’re a corporation
    And I’m a personification of freedom for all
    You fill dockets, like that’s a concept foreign to y’all
    While lawyers muddy water and TROs stall
    Out of business is jail for me
    And you’re suing me civilly
    Exhibit this in the courtroom
    Go on, do it, I dare you

     
  • iPhone mini for alvor på vej

    Der har nu, efterhånden i flere år, gået rygter om en mulig ny iPhone. Igen i løbet af de sidste par dage har der floreret rygter om denne nye model, der efter sigende skulle være mindre, billigere og have et helt nyt design.

    Wall Street Journal bekræfter nu disse rygter og deres kilde fortæller at den nye iPhone er planlagt til at komme på markedet allerede til sommer, men bemærker alligevel at der selvfølgelig kan forekomme forsinkelser.

    Den nye iPhone skulle efter sigende være lettere og ca. halvt så stor som iPhone 4 og desuden have skærm fra kant til kant, så det lader til at Apple for alvor er ved at udfase knapperne til fordel for en mindre telefon.

    Foruden den nye iPhone fortælles der også om kraftige opdateringer til MobileMe og opgraderinger af iPhone 4, men indtil videre må vi gætte os til om det bliver en iPhone 4[S], iPhone 5 eller noget helt tredje.

    Steve Jobs arbejder, trods sin nuværende sygeorlov, stadig med på udviklingen af de nye produkter.

    For en god ordens skyld skal det bemærkes at ovenstående billede ikke viser den nye iPhone mini, men blot er en kunstnerisk manipulation.

     
  • Slayer Pinball Rocks HD App

    Var der nogen der sagde “Spil noget med Slayer?”, for det klarer dette blodige App, udgivet af Sony Music, til fulde. Med temamusik fra blandt andet Slayer’s “World Painted Blood” er det uden tvivl så blodigt et flipperspil på nogen måde kan blive.

    Hvis man er til heavy metal eller pinball eller begge dele er dette spil et must-have.

    Eneste minus ved dette spil er at man savner en knap på hver side af telefonen og derfor skal trykke på skærmen, hvilket ofte føles generende. Det gælder dog også for alle de andre flipper-spil til iPhone.

    Men uanset, Slayer + Pinball ROCKS!

    “I WANT BLOOD!”

    Spillet koster 18kr på Appstore

     
  • Google Translate App udgivet i AppStore

    Kan du huske dengang universelle oversættere var ren Sci Fi og kun fandtes i Star Trek? Den tid er nu forbi, for Google har nu udgivet Google “Oversæt” som App til iPhone.

    Med muligheden for stemmestyring og oversættelse til og fra alverdens sprog går man aldrig helt galt i byen.

    Det mest imponerende, fremfor de ordbøger man også kan downloade fra Appstore, er at opstartstiden er væsentlig kortere. Det skyldes dog App’ets mest væsentlige “mangel”, nemlig at man selvfølgelig skal være på nettet for at det virker – og det kan jo blive dyrt i udlandet. Dog gemmer Google Translate App’et de sidste par oversættelser, så man har muligheden for at oversætte et par hurtige gloser når man har WiFi forbindelse.

    Generelt endnu et glimrende App fra Google.

     
  • iOS 4.2 untethered jailbreak guide

    Så er iPhoneNyheder.dk’s første Greenpois0n jailbreak guide udgivet til iOS 4.2 og den virker til iPhone 3GS, iPod Touch 3G, iPad, iPhone 4, og iPod Touch 4G med iOS 4.2.1. Hvis du har en lavere iOS version skal du opgradere gennem iTunes først.

    Du finder jailbreak guiden her: http://www.iphonenyheder.dk/ios-4-2-1-untethered-jailbreak-guide/

    Har du spørgsmål eller feedback, så smid endelig en kommentar.

     
  • iOS 4.3 kommer snart – muligvis 14. februar

    De fleste har nok hørt om de mange spændende opdateringer i iOS 4.3, men nu lader der til at komme mere sikkerhed om udgivelsesdagen.

    Macstories.net fortæller at de forventer at iOS 4.3 udkommer 14. februar  kl 10PST, altså kl 19 dansk tid. Dette har de fra en unavngiven, men efter sigende “pålidelig” kilde.

    Nu må vi se om det holder vand, for sidste gang de valgte at profetere om udgivelsen havde de sat 9. december som udgivelsesdato.

     
  • iOS 4.2.1 untethered jailbreak til Windows eksisterer ikke

    Efter mange  forsøg på at hente Greenpois0n RC5 til Windows i løbet af dagen har det vist sig at denne version i virkeligheden ikke virker. P0sixninja skriver på Twitter at Windows versionen kommer snart, på trods af det meget misvisende link til Greenpois0n RC5 på Greenpois0n.com

    Ifølge jailbreakQA.com hvor fremtrædende medlemmer af Chronic Dev Team har besvaret spørgsmål i løbet af dagen kan følgende konkluderes:

    • Untethered jailbreak til iOS 4.2.1 til Windows(greenpois0n-win_rc5) eksisterer ikke – endnu. Dog kan meget ændre sig indenfor de næste 24-72 timer
    • Untethered jailbreak til iOS 4.2.1 til MacOS(greenpois0n-mac_rc5) er en beta-version – hvilket kort sagt betyder at det kun er forventeligt at der opstår fejl. Derfor bør jailbreak med denne version kun forsøges af øvede jailbreakere.
    • Det kan betale sig at væbne sig med tålmodighed lidt endnu og indtil da følge med på Chronic Dev’s Twitter