Denne version kaldes RedSn0w 0.9.6 RC14 og kan jailbreake alle understøttede iOS-enheder på version 4.3.2.

Følgende enhed er understøttet:

  • iPhone 3G[S]
  • iPhone 4
  • iPod Touch 3G
  • iPod Touch 4G
  • iPad (1G)

iPad 2 kan på nuværende tidspunkt ikke jailbreakes. De ældre versioner af iPod Touch og iPhone er ikke understøttet af version 4.3.2.

Selve guiden er udført på Windows 7, men trinene er de samme på ældrere versioner af Windows og på Mac. Selve jailbreaket er udført på en iPhone 4, men igen er det samme metode til andre håndholdte enheder.

Bemærk: Guiden er den samme som til version 4.3.1, men der er stort set ingen forskel, udover at du skal bruge en anden firmware-version.

Inden du går i gang

Der er et par ting du skal have styr på inden du går i gang med jailbreaket.

  • Først husk at synkronisere og sikkerhedskopier din Apple-enhed. Dette gør du ved at sætte den til computeren, åbne iTunes og derefter lade den synkronisere. Den burde sikkerhedskopiere af sig selv – hvis ikke, kan du højreklikke på din iOS-enhed og tryk “sikkerhedskopier”.
  • Hent iOS 4.3.2 gennem vores firmware-side. Denne firmware skal du også bruge senere, når du går i gang med at jailbreake.
    Gem filen på dit skrivebord. Klik her for at komme til firmwaresiden.
  • Du skal gendanne din Apple-enhed til 4.3.2, så telefonen er indstillet som ny. Dette er dog kun nødvendigt, hvis du før har jailbreaket eller hvis telefonen ikke er helt ny. Har du ikke lagt noget ind på telefonen, så kan du bare springe dette skridt over.Åben iTunes. Hold shift nede (windows) eller ALT (mac) og klik på “Gendan”.Find nu den firmware, som du hentede før og vælg den.Tryk på gendan. Nu vil din Apple-enhed blive gendannet.Du kan nu vælge om du vil indstille enheden som ny eller gendanne ud fra en sikkerhedskopi. Her vælger du ingen af delene og lukker iTunes ned.

Du er nu klar til at jailbreake.

Jailbreak din Apple-enhed

1. Download Redsn0w 0.9.6 RC14 fra vores downloadside (klik her)

2. Åben Redsn0w
(Bemærk: Dette er et screenshot af Redsn0w RC14, men i de næste screenshots er det RC9. Programmet er dog det samme, bare opdateret til 4.3.2.)
3. Tryk på “Browse”

4. Find nu den firmware, du hentede før (version 4.3.2) og gendannede din Apple-enhed ud fra. Det er vigtigt, at det er den samme firmware og ikke en ældrere version.

5. Redsn0w vil nu identificere det valgte firmware og hvis det passer sammen med det firmware, der er installeret på din Apple-enhed, vil du kunne trykke “Next” for at fortsætte.

6. Du får nu en række muligheder. Her skal du kun vælge “Install Cydia” og derefter klik “Next”.

7. Du skal nu sikre dig, at din enhed er slukket og sat til din computer. Herefter skal du fortsætte.

8. Du skal nu få din Apple-enhed i DFU-mode. Dette gør du ved at følge instrukserne, som Redsn0w giver dig.Hold tænd/sluk-knappen nede i 3 sekunder
Uden at give slip for tænd/sluk-knappen, hold nu også hjem-knappen nede i yderligere 10 sekunder
Giv slip for tænd/sluk-knappen, men fortsæt med at holde hjem-knappen nede i 15 sekunder

9. Hvis du har fulgt instrukserne korrekt, skulle din iPhone gå i gang med at jailbreake. Hvis ikke, kan du prøve igen.


10. Når programmet er færdig med at jailbreake, vil resten af processen ske på din Apple-enhed.

Når jailbreakingen er udført, kan du åbne iTunes og derefter gendanne din enhed ud fra en sikkerhedskopi eller fra ny af.Tilykke med din jailbreakede Apple-enhed på 4.3.2!

BEMÆRK: Nogle brugere har haft problemer med signalet på deres iPhone efter dette jailbreak. Har du intet signal på din iPhone efter dette jailbreak, skal du i stedet bruge sn0wbreeze 2.6 og jailbreake igen (klik her).

Du kan finde apps, tweaks og temaer på JailbreakGuiden.dk. Du kan også fortsætte guiden på denne side og lære hvordan man installerer repo’s og jailbreak apps, tweaks og temaer.