Category Archives: iOS

iOS iPhone Nyheder iPod Touch Jailbreak

Sådan spiller du Spotify over Airplay helt gratis i OSX Mountain Lion

Mange bruger Spotify og uheldigvis har programmet i OSX ikke en normal Airplay knap som vi kender det fra iTunes. Derfor kræver det en lille omvej, men heldigvis er man ikke nødsaget til at bruge besværlige løsninger eller betale for en app for at kunne afspille systemlyde (og musik) over Airplay. OSX Mountain Lion tillader nemlig at vælge hvilken lydenhed der skal afspille systemlyden inkl. Spotify. Det eneste det kræver er at du åbner “Lyd” i systemindstillinger og vælger den Airplay-enhed der skal afspille lyden. Selvom du stadig får systemlydene med (fx når du skruer op og ned på din Mac) er det bestemt bedre end slet ikke at kunne bruge Spotify over Airplay. I nedenstående eksempel har vi også testet den fede jailbreak app Airfloat som gør det muligt at bruge en hvilken som helst iOS enhed som

Airplay højtalere. Dermed kan vi koble vores iPod Touch til stereoanlægget og afspille musik fra Spotify over iPod’en fra Mac’en. Det kræver selvfølgelig at din iOS enhed er jailbreaket, men det er helt gratis og endda open source. Airfloat har sjovt nok et navnesammenfald med et større firma som sælger svævebåde – ikke at der er fare for de to forveksles. Sådan opsættes Spotify til at spille over Airplay

iOS iPhone 5 Jailbreak

iPhone 5 iOS 6.1 jailbreak untethered klar til download (Evasi0n)

Evad3rs, som jailbreak udviklere @planetbeing, @pimskeks, @pod2g og @MuscleNerd har forenet sig under, har nu efter månedsvis af ventetid endelig udgivet et jailbreak der passer til samtlige iOS enheder – inklusiv iPhone 5.

Jailbreaket som fungerer til iOS 6.0 til iOS 6.1 kan downloades direkte fra Evasi0n.com

iOS iPhone Nyheder

iOS 6 kræver ikke password for at hente gratis apps

Til alle os der hader at skulle bruge tid på at indtaste password for at hente gratis apps er der godt nyt – det er nemlig ikke længere nødvendigt i iOS 6 erfarer Cult Of Mac. Det er dog stadig nødvendigt for at hente betalte apps.

iOS iPhone Nyheder

iOS 6 kan kun indeholde en begrænset mængde Apps

Som det ser ud i øjeblikket kan en iPhone med iOS 6 kun indeholde en begrænset mængde apps før den begynder at blive langsom, genstarte eller helt holde op med at ville starte. Denne “begrænsede mængde” lader dog til at være mellem 500 og 1000 apps. Cnet.com har dog været i kontakt med Apple der lover en løsning på problemet i næste betaudgave.

Selvom 1000 apps lader til at være meget mere end nogen nogensinde kunne finde på at installere på sin telefon er det dog ikke usandsynligt at vi når dertil en dag, hvor telefonen erstatter TV, spillemaskiner og computer. Derudover kan problemet også være tegn på underliggende hukommelsesproblemer i iOS6, som selvfølgelig bør fixes.

Hvad siger du? Hvor mange apps har du på din iPhone eller iPad?

iOS iPhone Nyheder

Apple får patent på “rullebjælker”

Rullebjælker, eller scroll bars, er nu ikke længere noget man frit kan implementere på sine mobile enheder. Apple har nemlig endnu en gang præsteret at få tildelt patentrettigheder til noget man skulle tro var hvermandseje. Resultatet kan blive betydelige sagsanlæg fra Apples side, da langt størstedelen af touch-telefoner på markedet bruger denne funktionalitet.

Kilde: AppleInsider

Den Nye iPad 3 iOS iPad nyheder iPhone Nyheder Jailbreak

iOS 5.1.1 untethered jailbreak er udgivet!

Så skete det endelig! “iOS Jailbreak Dream Team”, @p0sixninja, @pod2g, @planetbeing, @pimskeks afsluttede deres to timer lange foredrag på #HITB2012AMS konferencen på Okura Hotel i Amsterdam, med at annoncere Absinthe 2.0 som gør det muligt at jailbreake mere eller mindre alle iOS enheder – inklusiv Den Nye iPad og iPhone 4S. Undtaget er dog Apple TV3 og en nyere model af iPad 2.

Du kan hente det nye jailbreak på nedenstående download links. God jailbreaking og husk at tage en backup inden du går i dag 🙂

Kilde: greenp0ison.com

Den Nye iPad 3 iOS iPad nyheder iPhone Nyheder Jailbreak

Pod2g har snart iOS 5.1.1 A5 untethered Jailbreak klar til distribution!

Pod2G har i dag lagt en video på sig blog der viser en iPad 3 (eller Den Nye iPad, hvis man

går op i navne) jailbroken. Ikke nok med at dette jailbreak er untethered (virker også efter genstart), så virker det også på de nyeste A5 enheder, iPad 2/3 og iPhone 4S. Som en ekstra bonus lader det også til at dette jailbreak ikke giver problemer med iBooks, som tidligere har fejlet efter jailbreak. På sin Twitter skrev han dog for omkring en time siden at det nye jailbreak er et par uger væk fra en udgivelse. Der lader også til at være en smule frygt for at Apple får fingre i jailbreaket og lukket hullet inden det rigtig kommer på gaden, hvilket forklarer at pod2g ikke vil udgive en beta-version, selv for en million dollars.

iOS iPhone Nyheder Jailbreak

Jailbreak til iPhone 4S og iPad 2 – “Det er er spørgsmål om dage”

Pod2g skriver på sin blog:

“Sandox broken

Here are some news about the current work on the A5 research.
@planetbeing escaped from the sandbox with the help of @saurik. Thanks to their awesome work, there should be nothing left blocking for the A5 jailbreak.
Now it should be a matter of days. Still no precise ETA of course.
We all want this to be finished ASAP, we’re getting tired!”
Dette er meget glædelig nyt til alle med iPhone 4S og iPad 2, da disse enheder ind til nu ikke har kunnet jailbreakes på nyeste iOS firmware. Selvom pod2g ikke lover en udgivelsesdato for det nye jailbreak(sandsynligvis fordi der ikke er nogen grund til at love noget man ikke er sikker på at kunne holde), er det alligevel fantastisk at dette dream team bestående af planetbeing, musclenerd, saurik (som står bag Cydia) og pod2g er så tæt på et jailbreak til iPhone 4S og iPad 2.
Årsagen til at det nuværende jailbreak til iOS 5.0.1 ikke fungerer til iPhone 4S og iPad 2 er at disse enheder bruger den nye A5 processor og et hardware jailbreak derfor ikke har været muligt ligesom på de gamle enheder.

iOS iPhone Nyheder Jailbreak

Siri Proxy Server der virker er fundet!

Efter mange forsøg er det endelig lykkedes at finde en Spire / Siri proxy server der virker hos Root-Hacks.

Det du skal gøre er at bruge deres server og finde en port der virker. Det gør du ved at indtaste deres serveradresse https://siri-bh.no-ip.org i Proxy Host feltet efterfulgt af :”portnummer”. Altså fx https://siri-bh.no-ip.org:1001.

Dernæst skal du installere deres certifikat ved at åbne http://siri-bh.no-ip.org/blog-4.crt i Safari på din iPhone/iPod Touch.

Hvis Siri dernæst ikke virker skal du skifte port og prøve igen. Under vores forsøg på at få det til at virke havde vi tcpdump kørende, som er en “pakkesniffer” der viser alt der går gennem telefonens netkort. Ved at bruge den fandt vi ud af at porten ikke skifter med det samme den er ændret i Spire indstillingerne og det derfor var nødvendigt at slå flytilstand til og fra før porten blev skiftet.

Held og lykke!

iOS iPhone Nyheder Jailbreak

Spire / Siri proxy server manien er i gang!

Vi har tidligere bragt nyheden om App’et Spire til enheder der ikke har Siri som standard (iPhone 4, iPhone 3GS, iPad), men da programmet kræver en server der videresender Apples godkendelse er der rundt omkring på nettet opstået proxy lister af servere og IP-adresser der påstås at kunne anvendes til at få Siri til at fungere på de ældre i-enheder. Dog er det herfra ikke lykkedes at få en eneste af serverne fra disse lister til at fungere. Dette skyldes for det første at størstedelen af serverne slet ikke svarer og de resterende sandsynligvis er “fyldte”. Der har floreret rygter om at en enkelt iPhone 4S Siri godkendelse kun kan anvendes til maksimalt ti enheder og derudover at Apple skifter verificeringen hver 24 timer. Derfor vil rigtig mange af de Siri servere der måske har fungeret, holde op med det lige så hurtigt som de kom online.

Foruden disse offentlige lister af servere er der også mange der forsøger at tjene et par $ på at tilbyde folk adgang mod en “donation”. Langt størstedelen af dem der tilbyder Siri proxy adgang mod en lille donation er rent svindel og humbug – resten er der heller ikke nogen som helst garanti for virker, selvom de måske er lavet i god tro. Herfra anbefaler vi derfor ikke at betale for en Siri / Spire proxy server adgang, uanset hvor legitimt det kan se ud.

Får vi nogensinde Siri til at fungere på vores test-iPhone 4, bringer vi selvfølgelig nyheden med det samme.