Author Archives: Anders Nielsen

Køb iPhone reparationer, reservedele og tilbehør med Bitcoin

Den fem år gamle decentrale kryptografiske valuta Bitcoin er stadig meget ny i Danmark, men det stopper ikke mange virksomheder fra at tage systemet til sig, heriblandt iMania.dk der sælger reparationer, reservedele og tilbehør til alle Apples mobile enheder. Det har nemlig mange fordele – både for virksomheder og forbrugere. Derfor giver iMania.dk nu rabat til alle der køber reparationer, reservedele eller tilbehør med Bitcoin, fordi de sparer det kreditkortgebyr de normalt betaler for kunden til Nets eller Paypal. Læs mere om hvorfor iMania.dk tager imod bitcoin eller læs videre for at høre om fordele og ulemper ved Bitcoin-systemet. Fordelene inkluderer blandt andet:

  • Gratis eller meget billige betalinger
  • Hurtigt – betalinger gennemført på 2 sekunder.
  • Kan købes/sælges mellem venner og bekendte uden mellemled som banker og Paypal.
  • Rabat i butikker fordi de ikke skal betale gebyr til kreditkortfirmaer som fx Nets
  • Fungerer som kontanter man kan tage backup af – hvis man smider 500kr i vaskemaskinen er de væk – med bitcoin kan man tage en sikkerhedskopi.
  • Semi-anonymt – kun afsender og modtager kan regne ud hvem en konto tilhører
  • Sikkert – ingen mulighed for at trække flere penge end der er godkendt
  • Globalt – en betaling koster ikke mere fordi den skal sendes halvvejs rundt om jorden

Ulemper:

  • Fungerer som kontanter – når man har godkendt en betalingen er det kun modtageren der kan give pengene tilbage
  • Husk backup – hvis man opbevarer sine bitcoins i en tegnebog på sin computer skal man huske at lave en backup(fx på papir eller en USB-nøgle) i tilfælde af nedbrud.
  • Husk at det er penge – hvis man ikke sætter et password på sin tegnebog kan den stjæles af alle der har adgang til din computer.
  • Selvom kursen generelt er stigende kan den svinge meget (1/1 2012 5$, 1/1 2013 13$, 1/8 2013 95$, 1/1 2014 770$, 1/4 2014 462$)

Bitcoin fungerer ligesom kontanter – bare på nettet. Det fungerer på den måde at man rent teknisk underskriver en offentlig besked om overdragelse af det beløb man gerne vil betale, som optages i et offentligt decentralt register der ligger på hele Bitcoin netværket, så alle
kan bekræfte at en transaktion har fundet sted. I praksis fungerer det dog lige så let som MobilePay eller Swipp og kræver blot at man indtaster beløb og modtagerens Bitcoin-adresse for at sende en betaling – ofte. Det smarte er at Bitcoin-betalinger er gratis at modtage og koster ingenting eller næsten ingenting(<25øre) at sende, alt efter hvor hurtigt transaktionen skal stadfæstes/bekræftes. Uanset om en transaktion er stadfæstet på netværket eller ej kan modtageren dog se den på 2-5 sekunder og i praksis vil man aldrig kræve en stadfæstning på netværket, hvis en kunde skal betale for en kop kaffe. Hvad kræver det at bruge Bitcoin?

  1. En gratis tegnebog – fx online fra blockchain.info som du kan bruge fra alle enheder eller Electrum på din computer eller Android tablet/smartphone.
  2. Nogen at handle med – køb bitcoins af de venner/bekendte(billigst), gennem en international børs som fx bitstamp.net(billigt), gennem danske Sirius Money eller Bitcoin Nordic(5-7%) eller med kreditkort eller Paypal gennem bitcoininsanity.com (dyrt!)

iOS 7 jailbreak fra Evasi0n er nu udgivet!

Skærmbillede 2013-12-23 kl. 04.40.58

Jailbreak-gruppen Evad3rs har i går givet os alle en tidlig julegave i form af et untethered jailbreak til iOS7, som fungerer på alle enheder – inklusive iPhone 5S, 5C, iPad Air og iPad Mini 2, som ikke tidligere har været jailbreaket.

Du kan allerede nu hente og installere jailbreaket fra evasi0n.com – både fra Windows og Mac.

Det er værd at bemærke at selvom det nye jailbreak fungerer til alle iOS7 enheder er det ikke sikkert alle apps fungerer helt som de skal, da softwareframeworket MobileSubstrate, som mange apps afhænger af ikke er helt opdateret til iOS 7 endnu. Dette skyldes blandt andet at Cydia-udvikleren Saurik ikke blev informeret om udgivelsen af jailbreaket på forhånd og derfor ikke har samarbejdet med jailbreakerne i denne omgang.

Frigivelsen af det nye jailbreak til iOS7 har dog ikke været helt uden kontroverser da rygtet, på Twitter, i øjeblikket går på at kinesiske brugere der har installeret jailbreaket også fik installeret et alternativ til Cydia, som i øjeblikket viser sig også at indeholde pirateret, hvilket ikke er velset indenfor miljøet.
Årsagen til denne ekstra “Appstore”, kendt som TaiG, er efter sigende at Evad3rs-gruppen har fået en væsentlig kontant bonus for at lægge denne med i pakken.

Sidste nyt i sagen er dog at TaiG Appstore’en nu ikke længere som standard bliver installeret for brugere med kinesisk som standardsprog.

Skærmbillede 2013-12-23 kl. 04.50.18

 

Butik Top3: Her kan du købe et iPhone 5C cover

Det kan være rigtig svært at finde rundt i junglen af udbydere, når man egentlig bare gerne vil købe et cover til sin nye iPhone 5C, for rigtig mange butikker har iPhone 5C listet over telefoner som de sælger tilbehør til, men desværre må man tit sande at man har spildt sin tid når man finder ud af butikken kun har covers der passer til iPhone 5 og 5S, men ikke lige iPhone 5C.

Derfor har vi her på iPhoneNyheder.dk samlet en lille top3 over butikker man kan stole på og som kan sælge dig et iPhone 5C cover der rent faktisk passer til iPhone 5C.

  1. iMania.dk
    Hos iMania.dk kan du være sikker på at få et iPhone 5C cover du bliver glad for til prisen. De har ikke det største udvalg endnu, men har ca. 50 forskellige covers fordelt på blandt andet silikone covers, TPU gummicovers, læder etuier, flipcovers og sleeves og de er stort set alle på lager.
    I forhold til de andre to på listen har iMania.dk de fordele at priserne er helt i bund, det er ultralet at finde det rigtige cover og bestille og kundeservicen er helt i top med 9,2/10 i gennemsnit på Trustpilot ud af flere hundrede anmeldelser. I øjeblikket tilbyder iMania.dk kun covers med personligt tryk til iPhone 4, 4S, 5 og 5S, men sandsynligvis bliver det snart en mulighed.
    Derudover er der gratis forsendelse og mulighed for 8% ekstra rabat hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev.Klik her for at se iMania.dk’s iPhone 5C covers
  2. iPhoneGadget
    iPhoneGadget er med på listen fordi de har et ret stort udvalg af iPhone 5C covers, så hvis du ikke er tilfreds med de billigere covers kan du sikkert finde et dyrere cover der passer dig bedre hos iPhoneGadget. iPhoneGadget har dog “kun” 8.4/10 på Trustpilot.
    Udover det store udvalg tilbyder iPhoneGadget allerede nu individuelt designede iPhone 5C covers.Klik her for at gå til butikken
  3. PrintOnCover
    PrintOnCover er en ret ny butik der også tilbyder individuelt tryk på iPhone 5C covers, så hvis du gerne vil have et alternativ til iPhoneGadgets iPhone 5C cover med tryk er de sandsynligvis et forsøg værd, selvom man må slippe lidt mere for et cover. PrintOnCover har kun én anmeldelse på Trustpilot, men den er til gengæld god.Klik her for at gå til butikken

Held og lykke med jagten og skriv endelig en kommentar hvis du finder et andet godt sted at købe iPhone 5C covers

Martha Stewart’s iPad er gået i stykker – Apple er er sure på hende for at nævne det!

Martha1

Det er ikke altid helt let at vide hvad man skal stille op når ens iPad går i stykker. Lige præcis den situation kan man i øjeblikket læse om på Martha Stewart’s Twitter. Selve iPad’en fik hun, i sin tid, af Steve Jobs og forståeligt nok er hun ikke helt tilfreds med Apples reparationsservice – eller mangel på samme.

Martha2

 

 

Skærmbillede 2013-09-27 kl. 11.27.09

Apple er meget berygtede for at lægge låg på sagerne når det kommer i medierne at de skrøbelige enheder går i stykker og endnu en gang håndterer Apple situationen mindre elegant.

Martha4

At dømme efter Martha’s tweets er hun blevet kontaktet af Apples PR-afdeling der er utilfredse med at hun nævner det på Twitter.

Hvis man i Danmark kontakter Apple vedrørende en iPad med knust glas får man typisk beskeden at den ikke kan repareres, men får muligheden for at købe en ny med en beskeden ombytningsrabat.

Indtil Apple finder en mere elegant løsning på de tusindvis af smadrede iPads findes der heldigvis mange værksteder i de større byer, hvor man kan købe iPad reparation til langt mere overkommelige beløb end nypris fratrukket “ombytningsrabat”.

iMania.dk tilbyder i øjeblikket udskiftning af iPad 2 glas for kr 999,- hvilket i de fleste tilfælde er flere tusinde kroner billigere end Apples “løsning”.

Vi ønsker held og lykke til Martha Stewart med af få Apple til at hente hendes defekte iPad herfra.

 

iPad Mini Reparation Kan Nu Bedre Betale Sig

Vi bragte tidligere nyheden om at reparation af en iPad Mini med smadret glas næppe kunne betale sig, men det har heldigvis ændret sig over de sidste par uger. Ændringen skyldes, at der er kommet nye frontglas og digitizere på markedet, der allerede har monteret en såkaldt IC-chip og home-knap. Derfor er det ikke længere er nødvendigt at flytte den gamle chip over, hvilket krævede microlodning udover hvad man kan forvente af de fleste iPad-reparatører.

iPad Mini IC chipSelvom de nye skærme til iPad Mini er omkring 50% dyrere, fordi de leveres med den ekstra chip, er det alligevel forventeligt at priserne

read more »

Google Now – Nu på iPhone og iPad i Danmark

Google Now på iPad Google Now – eller “Google Nu” som de har døbt det smarte påfund på dansk, er nu kommet til iPad og iPhone. Google Now er indbygget i det normale Google App, så der skal blot en opdatering til for at få de nye funktioner. Interfacet funger på den måde at man får de informationer som App’en forventer man får brug for – fx vejret eller trafikinformationer på de ruter man normalt bevæger sig på. Google søgningerne er stadig en behagelig oplevelse i forhold til det den indbyggede Safari på iPad’en, men før App’en helt fejer Siri af banen mangler stemmegenkendelsen dog på dansk. Selvfølgelig har Siri heller ikke dansk, men det var bestemt en opdatering som Google kunne score point på. Uanset er det tydeligt at Google stemmegenkendelse til søgninger fungerer noget bedre end Siri på fx iPhone 5. App’en lærer efterhånden hvilke “kort” man bruger, fordi man bare kan swipe de kort væk som man ikke bruger. Dermed står jeg nu tilbage med billeder taget i nærheden af hvor jeg befinder mig fra Google billeder, lokalt vejr, en kalenderpåmindelse, bedømmelser af cafeer i nærheden og bustiderne ved nærmeste busstoppested – hvordan kunne Google Nu lige vide jeg skulle med bussen? Jeg ville ærlig talt ønske jeg havde flere ting at klage over, men ind til videre er jeg meget imponeret.